Inuit / Yupik
Ekspeditionerne
Multimedia

Forsiden


Administrativ status

Den Russiske Føderation består af 89 forskellige administrative områder med varierende grader af selvbestemmelse. Tjukotka (Чукотский Автономний Округ = Tjukotkas Autonome Provins) har ligesom 10 andre områder i Rusland status af autonom provins. Denne status betyder, at Tjukotka i modsætning til tidligere nu refererer direkte til Den Russiske Føderation (før 1993 var Tjukotka en del af provinsen Magadan).

Internt er Tjukotka opdelt i 8 områder (районы): Anadyrskij rajon med provinshovedstaden Anadyr (ca. 9.000 indbyggere), Beringovskij rajon, Bilibinskij rajon, Iultinskij rajon, Providenskij rajon, Tjaunskij rajon, Tjukotskji rajon og Smidovskij rajon. Langt den overvejende del af sibiriske eskimoer (i alt ca. 1600) bor yderst på Tjukotka halvøen i Providenskij rajon. Mindre grupper af eskimoer bor i Tjukotskij rajon, i Iultinskij Rayon, på Vrangel øen og i provinshovedstaden Anadyr.



 

Geografi, klima, plante- og dyreliv

Tjukotka ligger i den nordøstlige del af Sibirien på tre sider omgivet af havet: Det Arktiske Hav, Beringstrædet og Bering Havet øerne Vrangel Ø (Ostrov Vrangelja) i Arktiske Hav og Store Diomede Ø (Ostrov Ratmanova) i Beringstrædet medregnes til Tjukotka. Mod syd og vest grænser Tjukotka op til henholdsvis Korjakija, Magadan og Sakha. Tjukotka gennemskæres af polarcirklen og har et samlet areal på 737.700 km2 - ca. 17 gange større end Danmark. Området er bjergrigt; men flere steder findes også større flade kystområder med tundrabevoksning (græs, krat, mos og lav); over et par hundrede meters højde findes næsten ingen vegetation. I det sydlige indland er der mindre skovområder, ligesom der omkring enkelte varme kilder er rigere bevoksning.

Som følge af Tjukotkas størrelse er der betydelige variationer med hensyn til temperatur og nedbør; men i hele provinsen er der permafrost. På mange måder minder klimaet på Tjukotkas kyster ud mod Beringstrædet om forholdene i Diskobugten i Grønland: En lang og kold vinter (snedække fra ultimo september til medio maj). Januar temperaturer fra 20o C til 45o C.


Temperaturen i juli måned overstiger ikke +10o C. Nedbør: 80-90 cm sne om vinteren; 650-700 mm nedbør totalt om året. Isen bryder op omkring 1. juni (på nordkysten kun isfrit i juli og august). Mange og voldsomme storme (omkring 70 dage om året ved sydvestlige kyster); om vinteren kan relativt milde vinde trække ind fra havet med tø og regn, som fryser og giver isslag. kulden, stormen og de hastige omskiftelser i vejret vanskeliggør levevilkårene for både rensdyravlere og havdyrfangere.

I Tjukotkas nordøstlige kystområder, hvor eskimoerne bor, består faunaen af rensdyr (pga. klima og vanrøgt er antallet af både vilde og tamme rensdyr stærkt reduceret), bjergfår, jærv, isbjørn (totalfredet), brun bjørn og polarulv (de to sidste er forholdsvis talrige, da de på grund af traditionelt tabu sjældent jages); almindelig ræv og polarræv er begge almindelige og jages langs kysterne. Vigtigste fangstdyr er imidlertid i havet: hvalros, gråhval, grønlandshval, hvidhval, (spækhugger er tabuiseret ligesom ulv og bjørn), ringsæl, spættet sæl og remmesæl. Flere forskellige fiskearter bliver fanget - vigtigste er laks, som forekommer i meget store mængder i juli og august måned. Der er adskillige lokaliteter med fuglefjeld (alke, lomvier, tejster, skarver mv.), desuden er der på tundraen kjover, ryper, gæs og ænder.



menu